Thomas Frederik Westenholz
1872 - 1939
Mand, Hellerup. Erhverv: Gasværksbestyrer og direktør
1901
Tænd/sluk-ur til gasgadelygte
Sammen med den elektriske belysning gav uret dødstødet til et helt erhverv.
Hver aften ved mørkets frembrud gik en mindre hær af lygtemænd rundt, og tændte byernes tusindtallige gaslamper. Når solen var på vej op, skulle de atter slukkes.
Med Thomas Frederik Westenholz’ tændur kunne gaslamperne tænde og slukke automatisk. Det var ikke den første opfindelse af sin slags, men de eksisterende ure havde en stor ulempe: de kunne kun slukke lampen, ikke tænde den.
Det rådede Westenholz bod på ved at indrette uret med en særlig mekanisme. Akslen fra uret blev sat i sammen med to tandhjul. Disse manglede hver især nogle tænder, og ville derfor kun bevæge et tredje og et fjerde tandhjul i kort tid. Denne bevægelse blev til slut omsat til en vippearm, som styrede en gasventil. Drejede det ene tandhjul, så lukkede gassen, drejede det andet, så åbnede den.
Tilbage var nu blot at indstille selve urværket, som allerede var en udbredt opfindelse.
Billedet af Westenholz er fra hans nekrolog i Ingeniøren. Her blev han beskrevet som “en betydelig Mand” for Danmark, “en dygtig Ingeniør” og “en pragtfuld Ven”.
Tilbage var nu blot at indstille selve urværket, som allerede var en udbredt opfindelse.
Uret “blev til Glæde for ham selv og Gasværkerne nyttiggjort i udstrakt Grad baade herhjemme og i Udlandet.” Det sparede ikke alene lygtemændene bort. Nu tændte lyset samtidigt over hele byen, og dermed sparede man gas.
“blev til Glæde for ham selv og Gasværkerne nyttiggjort i udstrakt Grad baade herhjemme og i Udlandet.”
Hele Westenholz’ arbejdsliv gik sådan set også med at spare og effektivisere brugen af gas. Som en 21-årig nyuddannet ingeniør blev han sat i spidsen for at lede arbejdet med at opføre Strandvejens Gasværk og det tilhørende ledningsnet. Da værket stod færdigt blev han ansat som stedets leder. Den position holdte han til sin død 46 år senere i 1939.
På den tid var gasværket vokset fra et lille provinsgasværk til at være det næststørste i landet. Westenholz’ gasværkskonstruktion havde været fremsynet nok til at give plads til betydelige udvidelser, og mellem opførelsen i 1893 og 1943 blev produktionen af gas mere end 50-doblet. Den øgede produktion blev bl.a. brugt til 3100 gaslamper, der hver nat tændte og slukkede – helt automatisk.
Ingeniøren, 18/8-1943
Ingeniøren, 27/9-1939
Berger, K. (1943).Gas i Gjentofte.
Dansk patent nr.: DK5337
Patentansøgningsdato: 14/10-1901
Patentdato: 23/12-1902
Tekstforfattere: Jakob Caspersen, Laura Andersen Funder
Redaktør: Signe Skov Hansen