Metode til foliering af luxusøl

Guldøllen ville ikke være det samme uden den gyldne krave. Den blev oprindeligt opfundet af fabrikanten Otto Johannes Bruun i starten af 1930’erne, og blev snart efter hans største indtægtskilde. Fabrikationen foregik i flere forskellige lande, som han havde solgt licens til.

Men den sarte folie var svær at bearbejde i midten af 1930’erne. Og hér starter en helt anden historie med med Niels Jørgen Oluf Jensen Ebbedal som hovedperson. Han var direktør for en række forskellige maskinfabrikker. Han fandt på at ændre samlebåndets form. Bøjede man det nedad, og gjorde det konkavt, så satte folien sig ikke så let fast.

Det var altså ikke selve folien han opfandt, men derimod en ny produktionsteknologi til at lave den med. Ebbedal besad intet mindre end 16 patenter, de fleste af dem var på maskiner til øltapning. En af de fabrikker han var direktør for lavede navnlig produktionsudstyr til øltapning og etikettering. Den havde bl.a. leveret maskiner til Tuborgs tappehal.

I 1935 eksporterede Danmark over 500.000 liter øl. Derfor kunne selv små forbedringer i produktionen mærkes.

Det er tvivlsomt, om det er Ebbedal selv, der har stået for selve opfindelsen. Det er svært at forestille sig, at han har været konkret involveret i alle de forbedringer hans maskinfabrik fandt på. Det har nok snarere været hans ansatte der har stået for produktudviklingen, mens Ebbedal har fået sit navn på patentet.

Ebbedal startede sin karriere med at sælge høreapparater. Han giftede sig med datteren til en velhavende kvinde, han havde solgt et apparat til. Med årene lykkedes det ham at overtage ledelsen af sin nye svigerfamilies to maskinfabrikker: Dan og Pindstofte.

I starten af 2. Verdenskrig meldte Ebbedal sig ind i nazistpartiet for en periode. Fabrikkerne gik i gang med at producere krigsvigtige varer, bla. til det tyske luftvåben. Begge fabrikker blev udsat for sabotageangreb, men kun Pindstofte led stor skade. Ebbedal fik en erstatning fra værnemagten og fik stationeret tyske vagter foran fabrikkerne.

Efter krigen blev han af retslægen betegnet som “selvhævdende og herskersyg, brovtende og forfængelig, paatrængende og intrigant.” Ebbedal var “moralsk defekt, en Kæmpebluffer.” Den lægelige dom lød på at han var “ en konstitutionel Psykopat af den hyperthyme Type” egnet for Straf.

Han fik fem års fængsel og en bøde på  ca. 10 mio. kr i 2019-værdi. I en anden sag måtte han tilbagebetale otte mio. kr. i 2019-værdi som han havde stjålet fra en fond, der skulle hjælpe arbejdere, der var kommet til skade på fabrikkerne.

B.T., 28-6/1949
B.T., 12/7.1946
Frederiksborg Amts Avis, 18-6/1946
Fyns Social-Demokrat, 23-7/1947
Information, 25-10/1948
Jyllands-Posten, 24-6/1947
Land og Folk, 22-10/1947
Skive Folkeblad, 3-10/1946
Social-Demokraten, 29-6/1949
Social-Demokraten, 16-9/1947
Social-Demokraten, 31/10-1948
Sorø amts avis, 11-6/1946

Dansk patent nr.: DK53230
Patentansøgningsdato: 09/07-1936
Patentdato: 07/06-1937
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen