Kratostaten

I dag har Danmark en førerposition på vindenergimarkedet. Men allerede i 1892 skrev opfinderen, professoren, højskolelæreren og politikeren Poul la Cour landet ind i vindmøllehistorien med kratostaten. Den bliver betragtet som en af de største danske opfindelser gennem tiden.

Denne udgave af kratostaten er en videreudviklet version, som la Cour fik patenteret i 1903.

La Cour var blandt de tre første i verden, der arbejdede med at udnytte vindmøllen til at producere elektricitet. Her stødte han på et problem. Så snart der kommer et vindstød, så bliver elproduktionen ujævn. Det kunne gå ud over de batterier, som skulle lades op. Møllerne fungerede bogstaveligt talt som vinden blæser.

Dette problem løste la Cour med Kratostaten. Den fungerede ved at udjævne møllens svingende hastighed, som var et resultat af den vekslende vindstyrke. Når der kom kraftige vindstød, slækkede kratostaten spændingen på den drivrem, der trak generatoren. På den måde sikrede den at generatoren ikke løb for stærkt eller for ujævnt. Når vindhastigheden faldt strammede kratostaten drivremmen til generatoren så den optimale hastighed blev opretholdt. De allerkraftigste vindstød blev dog ”kasseret” ved at klapperne på vingerne kunne give efter og lade vinden slippe forbi.

Poul la Cour blev født i 1846 i Århus, men voksede op på Skærsø ved Ebeltoft. Han blev cand.mag i matematik og fysik. Fra 1872 til 1877 var han underdirektør ved det nyoprettede meteorologiske institut og havde bl.a. ansvaret for at oprette vejrstationer rundt om i landet. I 1878 blev han lærer ved Askov Højskole, hvor han underviste i matematik og fysik.

La Cour foretog sine forsøg i egenskab af højskolelærer. Her fik han statsstøtte til at bygge forsøgsvindmøller. Gennem årene fik han ligefrem opbygget et helt lille forskningscenter med undervisningslokaler og laboratorier. Her arbejdede han med forsøg i vindtunneler – et pionerarbejde, han har høstet meget anerkendelse for. Senere udgav han bogen Forsøgsmøllen, hvor han beskriver sine iagttagelser.

Poul la Cour fik patent på kratostaten i 1892, men stillede med det samme sin opfindelse frit til rådighed for alle i Danmark, som havde brug for at fremstille den. Det eneste krav var blot, at der enten på eller ved kratostaten skulle være en mærkeplade fra Forsøgsmøllen. Mærkepladen fungerede som legitimering af kratostaten, og man rekvirerede den ved at indsende en krone til Forsøgsmøllen på en postanvisning.

La Cour var en ildsjæl, der ikke gik op i at blive rig på sine opfindelser. Tværtimod var de flere gange ved at ruinere hele familien. I stedet var han optaget af at gøre gavn for så mange som muligt, og hans utallige opfindelser og forsøg havde som regel et socialt formål.

Den største bevæggrund til vindmølleforsøgene i 1890’erne var også af social art. La Cour ønskede nemlig at styrke bøndernes og håndværkernes selvstændighed og uafhængighed, og derfor arbejdede han med at fremme selvforsyning, decentralisering og andelssamvirke.

Hans drøm var at udvikle vindkraft, der kunne give landområderne elektricitet, bl.a. fordi han mente, at vindproduceret energi kunne afhjælpe mange af de sociale problemer, som industrialiseringen havde medført.

I en årrække uddannede han derfor også ”land-elektrikere” på tre måneders-kurser på højskolen, og rundt om i landet blev der opført små landsby-elværker, heraf cirka 30 med vindmøller.

Baggrunden for la Cours drøm om, at landbefolkningen kunne få strøm fra lokale vindmøller, var, at der på det tidspunkt var lang udsigt til, at landområderne kunne blive forsynet med elektricitet fra elværkerne i byen. For det første var der kun ganske få offentlige elværker, da elværker var en ”nyere opfindelse”, og for det andet producerede de jævnstrøm, som hurtigt bliver tabt i lange ledninger.

Gennem sit arbejde med vindenergi og sin position som landstingsmand blev han formand for Stærkstrømskommissionen. Her var han med til at sikre, at Danmark fik et decentralt elnet.

La Cour døde i 1908 af influenza og lungebetændelse. Han var kort før sin død blevet udnævnt til formand for regeringens Stærkstrømskommission. Møllehuset på Askov Højskole eksisterer stadigvæk, omend selve vindmøllen er taget ned. Det huser i dag Poul la Cour Museet.

Arnfred, Th. (Hentet 26. marts 2019). Poul La Cour i Dansk Biografisk Leksikon. Gyldendal 1979-1984. 3. udgave. 
Wittrup, S. (2016). Poul la Cour skrev Danmark ind i vindmøllehistorien. Ingeniøren. 
Poul la Cour Museet (Besøgt den 15. maj 2019)

Dansk patent nr.: DKD6138
Patentansøgningsdato: 05/01-1903
Patentdato: 07/11-1903
Tekstforfattere: Tine B. Jensen
Redaktør: Jakob Caspersen, Signe Skov Hansen