Konservesdåse, der kan åbnes med nøgle

I 1922 pantsatte Niels Johannes Haustrup alt hvad han ejede. Han havde nemlig fået muligheden for, at købe en andel i firmaet  Wittenborgfabrikkerne A/S, der producerede konservesdåser. Det var et vigtigt skridt mod hans endelige mål: at blive virksomhedens eneste ejer.

Haustrup havde været i firmaet siden 1914. Den dengang 23-årige smedesvend fik opgaven som værkfører for en ny fabrik. Her skulle han stå i spidsen for produktionen af dåser, der skulle sende mad til Første Verdenskrigs soldater.

Han udførte opgaven med stor flid, dygtighed og stædighed. Han havde et godt øje for teknik, og ledelse. Det lykkedes ham således både at sætte hans ældre kollegaer på plads, og at vedligeholde de komplicerede maskiner. Erfaringen havde han hentet i Tyskland, hvor han havde arbejdet et par år efter sin svendeprøve.

Efter krigen faldt efterspørgslen dramatisk. Haustrup blev nu sat i spidsen for at rationalisere fabrikkerne. Det lykkede hurtigt for ham, bl.a. ved at indkøbe to nye maskiner, der kunne producere 2500 dåser i timen. Ikke alene kunne en uges produktion nu klares på en dag; nu skulle hver enkelt dåse ikke længere håndsvejses.

Et par år senere fik som bekendt lejlighed til at købe sin første andel af virksomheden. Ti år senere, i 1932 opnåede han endeligt sit mål: han bliver eneejer af virksomheden, og omdøber den til Haustrups Fabrikker.

Det siger noget om hans evner som forretningsmand, at fabrikken udvider ganske betydeligt under 1930’ernes hårde krise. Måske er det fordi, at virksomheden fortsætter sin udvikling.

Mod årtiets slutning opfinder han – eller måske snarere nogle af hans ansatte – denne nye dåse. Nu skulle dåsen åbnes med en lille nøgle i stedet for en dåseåbner.

Der fandtes allerede lignende produkter, da denne konservesdåse blev udviklet i 1938. Som en stor spiller indenfor dåseproduktion var det vigtigt at følge med udviklingen. Også hvis det krævede, at man lavede sine egne udgaver af konkurrenternes produkter.

Det gjorde han ved at lave nogle ændringer og forbedringer. Til forskel fra de eksisterende dåser, var det nemmere at tage nøglen ud af den brugte emballage, og åbne den næste dåse.

Han gjorde også dåsen nemmere at producere, og nemmere at betjene for forbrugerne. Derfor rettede han sin opmærksomhed på en detalje i dåsen: den såkaldte svækningslinie, altså den linie, som låget skulle rulles af langs.

Modsat andre dåser skulle der kun være én linie, som derfor kunne udføres i én arbejdsgang. Det var også vigtigt, at linien fik rundede hjørner. Det gjorde det nemmere at åbne dåsen, mens det også gjorde det nemmere at vedligeholde de maskiner, der skulle producere den.

Haustrup fik en lang række patenter gennem sin karriere, ni i alt. Men denne dåse var den eneste han fik taget patent på i hele fem andre lande: USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Canada. Han må have spået den en stor fremtid.

Anden Verdenskrig bryder ud

Med Anden Verdenskrigs udbrud blev alle ekspansionsplaner dog skrinlagt. Fabrikken oplevede en stor råvaremangel. Samtidig forbød Haustrup sine ledende medarbejdere at indgå aftaler med besættelsesmagten. Man påberåbte sig også produktionsvanskeligheder med tyskernes erstatningsmateriale sortblik.

Den linje endte med at få konsekvenser for Haustrup. Han kom på tyskernes dødsliste, men nåede at flygte til Sverige. Besættelsesmagten sprang derefter familiens villa i luften, og med den brændte alle deres ejendele.

Efter krigen besluttede Haustrup, at fabrikken endnu engang skulle udvides. På en studietur til USA havde han besøgt et supermarked. Nu tog husmoderen selv produkterne ned fra hylderne – og hun gik tit efter den pæneste emballage. Haustrup var derfor opsat på, at gøre emballagen på sine dåser mere iøjnefaldende.

Fabrikkerne fik afslag på Marshall-hjælp, så i stedet måtte han ud og låne pengene til en stor nybygning. Haustrup havde set rigtigt. I tiden fra 1952 til 1962 firedoblede hans fabrikker produktionen og gik fra 500 til over 2000 ansatte.

Haustrup trak sig tilbage i 1968. Han emigrerede til Schweiz sammen med sin anden hustru, Anna Meier. Vintrene tilbragte de i Florida. Han solgte virksomheden i 1969 til den svenske emballagekoncern PLM for 82 mio. kr., svarende til ca. 650 mio. kr. i 2017.

På sine ældre dage blev Haustrup senil. Det resulterer i en familiestridighed om retten til hans formue. Hans sønner anklager hans kone og hendes søn fra et tidligere ægteskab for at udnytte Haustrup økonomisk, mens hustruen anklager sønnerne for at have bortført ham til Schweiz. Retten i Schweiz endte med at afgøre, at de to ægtefæller skulle leve adskilt.

Haustrup dør i 1976, 83 år gammel.

Glud & Marstrand (Besøgt den 16. maj 2019)
Beenfeldt Nielsen, J. (2015). Søn overtager Haustrup fabrik. Fyens Stifttidende – Fyns Amts Avis. (2015)
Morgenposten Fyens Stiftstidende, 1/4-1997.
Fyens Stiftstidende, 30/9-1962.
Boje, P. (1997). Dansk Industri efter 1870. Ledere, ledelse og organisation. Odense Universitetsforlag, s. 141 f.

Dansk patent nr.: DK57059
Patentansøgningsdato: 04/07-1938
Patentdato: 04/12-1939
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen