Regnemaskine

Knud Adolf Jørgen Fleischer konstruerede denne regnemaskine som 21-årig. Den komplicerede mekanisme kunne både lægge sammen og trække fra. Den må have været særlig praktisk til at arbejde med lange talkolonner i f.eks. banker.

Maskinen fungerede ved, at man indtastede en række tal af gangen. Når de skulle lægges sammen så startede man bagfra. Først lagde man etterne sammen ved at hive i et håndtag. Så stillede man en viser og tog tierne, osv. Maskinen tog automatisk menterne med for hvert trin man gennemførte.

Denne regnemaskine hører dog ikke til de første generationer. Allerede i 1600-tallet ser vi de første eksemplarer. Det var dog først i 1800-tallets midte, at de havde så stor stabilitet, at de kunne anvendes til normalt kontorarbejde.

Fleischer var elektriker, da han fik patentet på sin regnemaskine. Det har været en ret ny stillingsbetegnelse i 1897. Sidenhen begyndte han på ingeniørstudiet.

Den store tekniske begavelse, som regnemaskinen vidner om, kom ikke fra fremmede. Hans far var arkitekt, og havde bl.a. tegnet en række kirkebyggerier. Senere lavede faren også en særligt effektiv ovn, som han fik patenteret i 1907.

Knud Fleischers regnemaskine blev næppe den store succes. Nogle nye maskiner kom med trykknapper i stedet for fingerhjul, som Fleischers maskine anvendte. Dermed kunne man arbejde mere effektivt.

Fleischer døde i 1899 i en alder af kun 23 år – 11 måneder efter han opnåede patentet.

Dansk patent nr.: DK1982
Patentansøgningsdato: 24/11-1897
Patentdato: 07/11-1899
Tekstforfattere: Jakob Caspersen, Laura Andersen Funder
Redaktør: Jakob Caspersen, Signe Skov Hansen