Lakridserstatning

FDB’s fabrik i Kolding var i årtier praktisk taget den eneste leverandør af bl.a. kaffe, chokolade og andre søde sager til alle landets brugsforeninger. Men da Anden Verdenskrig brød ud stoppede importen af bl.a. kaffe, kakao, sukker og lakridsrod.

Som i så mange andre dele af samfundet måtte man være kreativ og komme med sindrige løsninger for at holde produktionen i gang. Her havde fabrikken en fordel: et laboratorium og en række dygtige kemiingeniører.

Tre ingeniører skabte i 1943 en lakridserstatning. Man havde testet en række opskrifter, ingredienser og fremgangsmåder. Hovedingrediensen var som regel gulerod, der var bearbejdet kraftigt. Der blev også brugt rødbede og cikorierod. En af opskrifterne var som følger:

“1000 kg. Gulerødder vaskes og snittes. Snitterne tørres og ristes i en Tørretromle, saaledes at Godset har en Temperatur af 130-180○C, naar det forlader Ovnen. Risteprodukterne udludes [d.v.s. at man skyller det fra, der kan opløses] med Vand, og Ekstrakten inddampes til Sirup under tilsætning af 20 kg. Sukker, 5 kg. Glykose, 0-4‰ Citronsyre, 1-4‰ Salmiak, 0-2‰ Kogesalt, 0-2‰ Anisolie. Udbyttet bliver 90-120 kg Lakridserstatning i Form af en meget viskos Sirup.”

De kreative erstatningsprodukter kunne dog ikke afbøde alle fabrikkens udfordringer. Elektricitetsrationering, mørklægning og mangel på godt brændsel skabte mange problemer. Men det var ikke at sammenligne med den schalburgtageaktion der fandt sted lillejuleaften 1944.

Schalburgtage er navnet for de nazistiske hævnaktioner, der bl.a. skulle skræmme modstandsbevægelsen til at standse sit arbejde. Aktionerne blev oftest udført af dansk-tyske grupperinger i samarbejde med Gestapo. Aktionen mod FDB’s fabrikker blev formentlig udført af Petergruppen, der var aktiv i Kolding.

Schalburgtagen gik ofte ud over alt, der kunne forsøde tilværelsen for den danske befolkning. Derfor var fabrikken et oplagt mål.

Aktionen fandt sted om natten, hvor en vagt blev passet op. Herefter smed nazisterne brandbomber på alle etager i fabrikkens kontorbygning. Bygningen brændte næsten helt ned, og fabrikken mistede talrige vigtige dokumenter. I årene efter mindede halvbrændte papirer fabrikkens ansatte om aktionen.

FDB-fabrikken havde siden grundlæggelsen i 1896 ligget midt i Kolding. Fra en ydmyg begyndelse med en enkelt ristemaskine til kaffe udvidede den hurtigt gennem de kommende årtier. Langs jernbanen byggede man fabriksbyngninger til fremstilling af flødekarameller, bolsjer, chokolade og andre rare sager.

Udvidelserne fortsætter op igennem årtierne. Særligt kaffe- og chokoladeproduktionen kræver mere plads. Fabrikken udmærkede sig ved at anvende højteknologiske produktionsmaskiner. Navnlig chokoladeproduktionens Jensen-maskine, der blev udviklet på farbrikken i 1920’erne udemærker sig her. Den kunne lave fyldte chokolader automatisk i én arbejdsgang. Det involverede tidligere mange forskellige manuelle arbejdsprocesser, og maskinen blev en verdenssucces.

Virksomhedens placering i midten af Kolding begyndte at blive et problem efter krigen. Transportforholdene var dårlige, og man havde snart opbgrugt den sidste ledige byggegrund i området. Derfor arbejde man med planer om at udflytte fabrikken allerede fra 1950’erne. I 1977 flyttede fabrikken til en ny adresse på Platinvej uden for byen.

Her fortsatte den produktionen, men under et nyt ejerskab. I 1969 var den nemlig blevet lagt sammen med svenske og norske brugsselskaber. Det skabte større effektivitet på tværs af landene. Fabrikken i Kolding blev nedlagt i 1996. I dag er bygningerne ejet af Velux

Koldingbogen 1986. Mortensen, Max: FDB – en stor fabrik midt i byen. Kolding Stadsarkiv, 1986
Samvirke, 1/7-1940
Nordchoklad A/S, nu Velux A/S, Kolding (Besøgt den 16. maj 2019)

Dansk patent nr.: DK64716
Patentansøgningsdato: 08/07-1943
Patentdato: 05/08-1946
Tekstforfattere: Jakob Caspersen
Redaktør: Signe Skov Hansen